Sådan trykkes og samles Interlatinsk leksikon
Leksikonet skal ende med at blive et lille hæfte i A5-format.
Siderne i hæftet er derfor samlet, så det er lettest at fotokopiere og samle det.

1.
Print filen ud og brug den som original til fotokopiering.
Hæftet består af fire A4-ark, som fotokopieres på begge sider, se figur 1.
Siderne sidder i den rigtige rækkefølge, selvom det måske ikke ser sådan ud!
Af hensyn til hæftets slidstyrke kan det være en god idé at bruge karton til ark 1, hvis fotokopieringsmaskinen kan klare det.
 
2.
De fire ark samles som vist på fig. 2.

3.
Arkene hæftes med to hæfteklammer; der findes særlige hæftemaskiner, som kan gøre det let og enkelt.

4.
Arkene bukkes, og Interlatinsk leksikon er klar til brug.

5.
Testene 2008 er tænkt afholdt uden brug af hjælpemidler bortset fra Interlatinsk leksikon. Derfor er ark 5 produceret med de latinske substantivers deklinationer og en oversigt over grammatisk terminologi. Dette upaginerede ark anbringes som midterark i hæftet (eller som løst indstik, eventuelt på farvet papir).